topmenu

Sammensæt din egen sunde kostplan for en slankekur med succes

Mange slankekure kan være kedelige og ensformige, da dagene under kur hurtigt bliver ens. Men du behøver ikke nødvendigvis at spise kedeligt under en slankekur, da der er masser af retter at vælge imellem.

Kostplan til en effektiv slankekur og vægttab

Mange danskere betaler ernæringseksperter forholdsvis mange penge for at få sammensat en komplet kostplan, men noget af arbejdet kan du faktisk gøre selv og spare penge.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan du kan sammensætte en sund kostplan ved at give en masse forslag til retter, som du selv kan kombinere, så du får dækket alle naturlige behov i løbet af en dag.

Vi starter med morgenmaden og bevæger os videre til mellemmåltider, frokost og aftensmad.

Forslag til morgenmad

1) 2 skiver rugbrød med minarine, 1 blødkogt æg, 1 dl juice
2) 2 skiver fuldkornsrugbrød med 25 gram mager ost, 1,5 dl skummet- eller kærnemælk, 1 dl. juice
3) 2 dl ylette, ½ stk. fuldkornsrugbrød med minarine, 15 gram mager ost
4) 1 dl havregryn til grød, 2 dl skummetmælk

Forslag til mellemmåltider

1. En kop bouillon, fedtfri med ostebrød
2. Et styk frugt
3. Et glas kærne- eller skummetmælk
4. En halv skive fuldkornsrugbrød med magert pålæg
5. En halv skive grahamsbrød med mager ost
6. En sukkerfri sodavand
7. To klidkiks med mager ost eller pålæg
8. En mager ostebjælke

Forslag til pålæg

1. Tomat og æg
2. Mager leverpostej
3. Saltkød med sky og rå løg
4. Mager skinke
5. Ost 10 % eller 20 %
6. Marinerede sild
7. Makrel i tomat eller tunfisk
8. Rejer
9. Røget torsk
10. Torskerogn med citron og karse
11. Roast beef
12. Frikadeller
13. Røget filet
14. Mager kvarg med grøntsager
15. Hytteret
16. Kogt fisk med citron
17. Røræg med purløg
18. Råkostsalat

Middagsforslag

1. Sprængt mørbrad med rosenkål
2. Kogt rødspætte med citron, hakket persille og dild
3. Kørvelsuppe med æg. Hytteret
4. Kalvekød i karry og løse ris
5. Kalvefrikassé
6. Pariserbøf med rosenkål
7. Kogt torsk med hvidkålssalat
8. Ungarsk lever
9. Vestindisk gullasch
10. Frikadeller med kogte grøntsager
11. Kogt kylling i asparges
12. Urtekød
13. Omelet med grøntsager
14. Hakkebøf
15. Bankekød
16. Fiskefrikadeller

Forslag til råkostsalater

Vælg frit fra listen:
1. 2 dele agurk, 1 del tomat, klippet persille.
Marinade: 2 dele eddike, 1 del vand, salt, peber, sødestof.

2. 2 dele tomat, 1 del grøn peber, 1 del løgringe eller porreringe.
Marinade: 2 dele olie, 1 del eddike, salt, peber, hvidløg

3. 3 dele grøn salat, julesalat eller kinakål, 1 del tomat, 1 del agurk, 1 del champignon i skiver.
Marinade 1: Ylette, citronsaft, sødestof
Marinade 2: 1 dl. kærnemælk, 1 spsk. citronsaft, sødestof.

4. 5 dele blomkål, 1 del porreringe, 1 del hakket radiser.
Marinade: 2 dele olie, 1 del eddike, salt, peber.

5. To dele snittet rosenkål, 2 dele revet æble.
Marinade: Ylette med citronsaft og sødestof.

6. 2 dele snittet hvidkål, kinakål eller julesalat, 2 dele revet æble, 1 del appelsin i tern.
Marinade: Appelsinsaft eller orangejuice.

7. 4 dele revet gulerod, 1 del ananas.
Marinade:
1: Ananassaft
2: 3 dele citronsaft, 1 del vand, sødestof

8. 3 dele fintsnittet rødkål, 1 del revet æble, 1 del appelsin.
Marinade: Appelsinsaft eller juice.

Med ovenstående liste kan du nu frit sammensætte en daglig kost, der er sund og nærende.
Det kan måske virke lidt uoverskueligt, men grundprincippet er, at du for hvert måltid ud fra listen vælger, hvad du vil spise. Dette kan give en masse forskellige kombinationer, og en daglig kost kunne fx se sådan ud:

Morgenmad: 2 skiver fuldkornsrugbrød med 25 gram mager ost, 1 ½ skummet- eller kærnemælk, 1 dl juice.

Mellemmåltid: 1 æble

Frokost: Rugbrød med røræg og purløg

Mellemmåltid: 1 glas kærne- eller skummetmælk

Aftensmad: Frikadeller med kogte grøntsager

Sent mellemmåltid: ½ skive fulkornsrugbrød med magert pålæg

Vi håber, du med denne liste har hentet lidt inspiration til selv at sammensætte din kostplan til netop din slankekur. Er du i tvivl om opskrifterne til nogle af retterne, kan du evt. hente inspiration på kostplan eller slankekur eller lignende sider på internettet.

God fornøjelse og god appetit! Vi håber du får succes med din kostplan og din slankekur!

, ,

Comments are closed.