Julen nærmer sig, og vi går en tid i møde, hvor mange mennesker spiser lidt ekstra af det usunde.
Mange danskere oplever, at de tager på i vægt i julen, og sidste år hørte vi i medierne om, at nogle danskere blev indlagt på sygehuset, fordi de havde spist så meget, at de var blevet syge.
Ja, der er bestemt fokus på maden i julen, men hvad skal der ske, når julen er overstået?
Der er for mange danskere et udtalt ønske om at tabe sig, når julen er forbi, og dette kan gøres på flere forskellige måder.
Vi giver dig her nogle gode kostråd, som bør gælde i alle slankekure, og vi viser dig desuden, hvad du bør spise for at tabe dig, og hvad du bør holde dig fra.
1. Spis magert!
Begræns indholdet af fedt i kosten mest muligt. Skær fx alt synligt fedt væk fra kødet og lad være med at spise det fedtstof, du har stegt i.
Skrab fedtstoffet på brødet. Brug så vidt som muligt flerumættede fedtstoffer (diætmargarine, minarine, steg i majsolie, soya- eller solsikkeolie).
Fisk indeholder også de umættede fedtstoffer.
Begræns kostens indhold af kolesterol. Det findes i store mængder i æggeblomme, lever og hjerte.
2. Spar på sukkeret! Spis groft!
Brug så lidt sukker som muligt, det er tomme kalorier. Med lidt god vilje er det muligt at nedskære forbruget af wienerbrød, søde kager, kiks, chokolade, slik, søde desserter og sodavand.
Undgå sukker, honning, pålægschokolade, sukker i kaffe og the, sukkerbrunede kartofler osv.
Sørg i stedet for, at kosten får en fyldig smag (fx krydret og røget kost).
Sørg for, at maden kommer til at fylde noget. Her er grøntsager og groft brød velegnet, og mæthedsfornemmelsen holder sig længe. Desuden kræver den lidt grovere kost mere tyggearbejde, og den indeholder de såkaldte ”slagger”, der er gavnlige for tarmfunktionen.
3. Spis varieret!
Selvom man er på slankekur, har man brug for alle de nødvendige vitaminer og mineralstoffer som ellers. Derfor skal kosten indeholde forskellige ingredienser, og må aldrig blive ensidig.
Lad være med at drikke til måltiderne, det giver en for dårlig optagelse af næringsstofferne. Drik i stedet for bagefter.
3. Spis ikke for meget!
Spis flere små måltider i stedet for få og store.
Spis langsomt, så når mæthedsfornemmelsen at indfinde sig, før du har spist for meget.
Ovenstående er nogle generelle betragtninger, der altid bør gøre sig gældende i en slankekur, og vi skal nu se på, hvad der er godt at spise, og hvad man bør holde sig fra.
Fødevarer der anbefales
Brød, gryn og kartofler
Rugbrød, grahamsbrød og andre grove brødtyper.
Mel til madlavning må anvendes i små mængder.
Kartofler og ris.
Grøntsager
Alle grøntsager anbefales, og gerne til alle måltider.
Frugt
Frisk, frossen eller henkogt frugt uden sukker.
Mælkeprodukter
Skummetmælk og kærnemælk.
Ylette.
Kød, fisk, ost og æg
Magert kød (dvs. intet synligt fedt) og
alle slags fisk. Pålæg af magert kød og fisk.
Mager leverpostej.
Ost op til en fedtprocent på 30.
Højst 2-3 æg om ugen.
Fedtstoffer
Til madlavning: olie, plantemargarine,
diætmargarine
Til smørrebrød: minarine.
Sukker
Intet tilladt.
Kunstige sødemidler
Krydderier m.m.
Krydderurter, krydderier, eddike,
tomatpuré, boullion, kødestrakt.
Gær og husblas
Fødevarer, der frarådes
Brød, kartofler
Wienerbrød, kager og småkager.
Franskbrød og andet hvidt brød i store mængder.
Franske kartofler, pommes frites og brasede kartofler
Grøntsager
Sukkersyltede grøntsager som fx
asier, rødkål og agurker.
Frugt
Bananer og vindruer. Tørret frugt
og frugtpålæg. Marmelade, syltetøj og gelé.
Alle slags nødder, mandler og oliven.
Mælkeprodukter
Fede mælkeprodukter, fx sødmælk, letmælk,
ymer og fløde. Mælkeprodukter med frugt eller saft.
Creme fraiche og is
Kød, fisk, ost og æg
Alle fede kødsorter med synligt fed.
Almindelig leverpostej og pølsepålæg.
Færdigretter.
Ost med fedtprocent over 30.
Fedtstoffer
Fedtstoffer ud over de anbefalede.
Mayonnaise, remoulade, også kalorielet mayonnaise.
Sukker
Alle sukkerarter, fx st. melis, farin, druesukker.
Cokolade, slik, også de såkaldte sukkerfri varer.
Is og sodavandsis
Krydderier m.m.
Salatdressing, ”slankedressing” og lignende.
Ketchup og chutney.
Vi ved at en slankur er meget svær at holde kørende i julen og det er dømt til at gå galt, hvis du mener, at du overhovedet ikke må spise noget af den skønne julemad. Det er HELT forkert! Prøv i stedet at styre dig og spis kun lidt og behærsket. Vælg et par julefrokoster eller juledage, hvor du bevidst nyder livet og spiser, hvad der passer dig. Det gør de andre juledage lidt nemmere, idet du har noget at se frem til.
Held og lykke med din slankekur!
God jul.